Den norske pige Marianne blev født ind i Jehovas Vidner. Da hun var 18 år gammel, kunne hun ikke længere holde det strenge liv i menigheden ud. Hun forsøgte at blive udstødt, selv om hun var klar over, at hun ville miste alle sine venner - og sin mor.
Jehovas Vidner var det vigtigste i Mariannes liv. Endeløse rækker af møder med sang og bøn og den evige vandring fra dør til dør: Hej, vi kommer fra Jehovas Vidner, og vi vil gerne i kontakt med mennesker, der kunne tænke sig at leve i en verden uden krig.
Mariannes barndom var styret af de strenge regler, der herskede hos Jehovas Vidner, men da hun begyndte i skole, opdagede hun en helt anden verden: et frit liv med højtider, fødselsdage, leg og fester. Tilværelsen blev nu meget vanskelig, og hun følte sig splittet mellem, det hun skulle, og det hun gerne ville. Udadtil var hun den lydige og dygtige pige, som alle så op til, men indeni herskede et kaos af modstridende følelser.